Sådan fungerer Draindane®

Drypper det fra loftet?

Draindane gør livet lettere for byggeledere, håndværkere, administratorer og beboere i nybyggeri!

Vores patentanmeldte drænvandsopsamler opsamler det drænvand, der opstår i betonelementerne i byggefasen. Efterfølgende finder vandet ned og ud igennem betonlofterne. Derfor borer man et hul op i betonkanalen, udtømmer kanalen for vand og sætter umiddelbart efter en Draindane op i loftet. Draindane opsamler det resterende vand, der ofte drypper af over måneder. Draindane er støbt i en hvid farvekode (RAL 9010), der falder perfekt ind i lofterne på alle nybyggerier. For at skåne miljøet er Draindane produceret til at kunne bruges igen og igen.

Den er ydermere fremstillet i genbrugsplast, så vi med produktionen ikke bidrager negativt til overforbruget af plast.

Draindane er en æstetisk indbydende og utroligt praktisk drænvandsopsamler, der nemt monteres i loftet og blot ligner en hvid lampe (plafond). Med Draindane slipper alle parter i et nybyggeri for de gener og tunge, administrative processer, der er forbundet med at dræne vand helt ud af lofterne.

  • I Draindane sidder en elektronisk vandmåler. Denne indikerer, hvis opsamleren skal tømmes. Det sker via en alarm, der bipper samtidig med en rød diode, der blinker.
  • Draindane kan nemt tømmes for vand, mens den sidder i loftet, hvis det bliver nødvendigt.
  • Når drænhullet er tørt, og Draindane kan tages ned, kommer der en klarmelding – det sker via en alarm, der bipper, sammen med en grøn diode, der blinker.

Kort sagt letter Draindane arbejdsgangene for byggeledere og håndværkere og giver glade og tilfredse beboere.